-
1 slant
I substantiv1. mønt, (små)pengeVanliga slangord för slantar är flisor, kulor, plåtar, stålar, stålisar
2. en sum pengeVi har arvet en net sum penge efter onkel O. i USA
Holde på pengene, være sparsommelig
Være forsigtig med at bruge penge, være sparsommelig
II Se: slintaSurt erhvervede penge, penge som har arbejdet hårdt for at få
-
2 slant
I substantiv1. mønt, (små)pengeVanliga synonymer för slantar är grus, småmynt, småslantar, växel(pengar), ören
2. en sum pengeVi har arvet en net sum penge efter onkel O. i USASærlige udtryk:Holde på pengene, være sparsommeligVære forsigtig med at bruge penge, være sparsommeligSurt erhvervede penge, penge som har arbejdet hårdt for at fåII Se: slinta -
3 spendera
verbum1. spendere, bruge penge til nogetVill du spendera en teaterkväll på mig?
Gi'r du en teateraften?
2. tilbringe, bruge (efter eng. spend)Hur spenderar du din fritid?
Hvordan bruger du din fritid?
G. har været hos frisøren i tre timer
-
4 spendera
verbum1. spendere, bruge penge til nogetVill du spendera en teaterkväll på mig?
Gi'r du en teateraften?2. tilbringe, bruge (efter eng. spend)Hur spenderar du din fritid?
Hvordan bruger du din fritid?G. har været hos frisøren i tre timer -
5 ge ut
uregelmæssigt verbum1. udgive, publicere2. bruge pengeDu ger ut för mycket pengar på skor, du har över hundra par!
Du bruger alt for mange penge på sko, du har mere end hundrede par!
-
6 ge ut
uregelmæssigt verbum1. udgive, publicere2. bruge pengeDu ger ut för mycket pengar på skor, du har över hundra par!
Du bruger alt for mange penge på sko, du har mere end hundrede par! -
7 blåsa
I substantiv1. blære, vabel2. urinblære3. (pæn) kjole (hverdagssprog/slang)Min festblåsa är en lång röd sammetsklänning som jag använder vid mycket högtidliga tillfällen (en högtidsblåsa)
Min fineste kjole er en lang rød fløjlskjole, som jeg bruger ved meget højtidelige lejligheder
brännblåsa; gallblåsa; simblåsa
II verbumbrandblære; galdeblære; svømmeblære
1. blæse, pustePolitiet stoppede hende, og hun måtte blæse i alkometeret
Akta, så att dörren inte blåser igen!
Pas på, at døren ikke smækker (i)!
2. blæse, spille (fx tuba) (musik)T. er blæser og spiller trompet i vagtparadens orkester
3. snyde, blive snydt (hverdagssprog/slang)4. bruge penge (hverdagssprog/slang)B. bruger alle pengene på biler og damer
Fornemme (mærke) hvad vej vinden blæser, først finde ud af hvad andre mener, før man selv mener noget
-
8 pung
substantiv2. (mandens) pung (anatomi m.m.) -
9 blåsa
I substantiv1. blære, vabel2. urinblære3. (pæn) kjole (hverdagssprog/slang)Min festblåsa är en lång röd sammetsklänning som jag använder vid mycket högtidliga tillfällen (en högtidsblåsa)
Min fineste kjole er en lang rød fløjlskjole, som jeg bruger ved meget højtidelige lejlighederSammensatte udtryk:brännblåsa; gallblåsa; simblåsa
brandblære; galdeblære; svømmeblæreII verbum1. blæse, pustePolitiet stoppede hende, og hun måtte blæse i alkometeretAkta, så att dörren inte blåser igen!
Pas på, at døren ikke smækker (i)!2. blæse, spille (fx tuba) (musik, sang m.m.)T. er blæser og spiller trompet i vagtparadens orkester3. snyde, blive snydt (hverdagssprog/slang)4. bruge penge (hverdagssprog/slang)B. bruger alle pengene på biler og damerSærlige udtryk:Fornemme (mærke) hvad vej vinden blæser, først finde ud af hvad andre mener, før man selv mener noget -
10 fjolleri
substantiv1. fjolleri, fjollet optræden -
11 pung
-
12 rulla
I substantivSærlige udtryk:Leve stærkt, solde, festeII verbum1. rulle, trille (+ partikel der angiver retning 'bort, fram, förbi, in, ut' m.fl.), (få noget til at) bevæge sig på hjul2. forme til bold/rulle3. foregå uden afbrydelse og lign. (hverdagssprog/slang)5. rulle i søgang (maritim, marine m.m.)Særlige udtryk:Lade pengene rulle, bruge pengeFeste, solde -
13 pengar
substantiv pluralisVanliga slangord för pengar är flisor, kulor, plåtar, stålar, stålares, stålars, stålisar
Sammensatte udtryk:gullpengar; nålpengar; veckopengar
guldpenge; nålepenge; ugepenge (lommepenge)Særlige udtryk:Have penge som græs, have penge i overflodØdsle med sine penge, øse penge udSvømme i penge, have penge som skidtTid er penge, sparer man tid så sparer man også pengeLige penge, når man fx betaler præcis så meget som det kosterRede penge, kontanterHurtige penge, hurtigt tjente penge -
14 pengar
substantiv pluralisgullpengar; nålpengar; veckopengar
guldpenge; nålepenge; ugepenge (lommepenge)
Have penge som græs, have penge i overflod
Ødsle med sine penge, øse penge ud
Svømme i penge, have penge som skidt
Tid er penge, sparer man tid så sparer man også penge
Lige penge, når man fx betaler præcis så meget som det koster
Rede penge, kontanter
Hurtige penge, hurtigt tjente penge
-
15 röra
I substantiv1. blanding, dej, mos, pasta (kogekunst, mad m.m.)2. rod, kaos, virvarmjölröra; räkröra; äggröra
II substantivmelblanding (dej), rejeblanding; røræg
1. rod(eri), miskmask, forvirringEn sån röra, allt låg om vartannat
Sikke et rod, alt lå hulter til bulter
III verbumSamarbejde mellem Socialdemokrater, Miljö- og Venstrepartier
1. røre, bevæge, flytte noget, ændre stilling2. berøre, røre vedRör inte vid föremålen!
Genstandene må ikke berøres!
3. røre rundtVill du röra lite i grytan!
Vil du ikke lige røre lidt i gryden!
4. angå, vedrøreDet rör väl inte dig!
Det kommer jo ikke dig ved!
5. vække følelser, berøre/tale om7. spiseHon mår visst inte bra, hon har inte ens rört maten!
Hun har det vist ikke godt, hun har ikke en gang spist noget!
Sætte farten op, skynde sig, løbe, danse m.m.
Det rör mig inte, det struntar jag i!
Det er jeg ligeglad med!
-
16 röra
I substantiv1. rod(eri), kaos, virvar, miskmask, forvirringKan du städa hallen? Allt ligger i en enda röra på golvet - kläder, skolväskor, matpåsar...
Har du tid til at gøre rent (ordne) i entréen? Alt ligger i ét rod på gulvet - tøj, skoletasker, indkøbsposer...2. blanding, dej, mos, pasta (kogekunst, mad m.m.)Sammensatte udtryk:mjölröra; räkröra; äggröra
melblanding (dej), rejeblanding; rørægSærlige udtryk:Rødgrønt rod, samarbejde mellem Sveriges Socialdemokrater, Miljö- og VenstrepartierII verbum1. røre, bevæge, flytte noget, ændre stilling2. berøre, røre vedRör inte vid föremålen!
Genstandene må ikke berøres!3. angå, vedrøreDet rör väl inte dig!
Det kommer jo ikke dig ved!4. vække følelser, berøre/tale om6. spiseHon mår visst inte bra, hon har inte ens rört maten!
Hun har det vist ikke godt, hun har ikke en gang spist noget!Særlige udtryk:Sætte farten op, skynde sig, løbe, danse m.m.Det rör mig inte, det struntar jag i! Det rör mig inte i ryggen!
Det er jeg ligeglad med! Det angår mig ikke! -
17 vräka sig
verbum1. lægge sig/ligge udstrakt på en behagelig mådeVem vräker sig alltid i bästa fåtöljen? Pappa, så klart!
Hvem sidder altid henslængt i husets bedste stol? Far, selvfølgelig!
2. kaste/smide sig (fx efter en bold) -
18 vräka sig
verbum1. lægge sig/ligge udstrakt på en behagelig mådeVem vräker sig alltid i bästa fåtöljen? Pappa, så klart!
Hvem sidder altid henslængt i husets bedste stol? Far, selvfølgelig!2. kaste/smide sig (fx efter en bold) -
19 ta ut
uregelmæssigt verbum1. tage ud, flytte noget så det kommer udKakan i ugnen måste tas ut nu!
Kagen i ovnen skal ud nu!
2. udvælgeBosse blev uttagen till landslaget, man har tagit ut B. till landslaget
B. blev udpeget til landsholdet
3. hæve4. tage sig betalt, kræve penge for noget5. begynde at bruge/udnytte nogetNär tar du ut din semester i år? - I mars tror jag
Hvornår skal du ha' ferie i år? - I marts tror jeg nok
-
20 ta ut
uregelmæssigt verbum1. tage ud, flytte noget så det kommer udKakan i ugnen måste tas ut nu!
Kagen i ovnen skal ud nu!2. udvælgeBosse blev uttagen till landslaget, man har tagit ut B. till landslaget
B. blev udpeget til landsholdet3. hæve4. tage sig betalt, kræve penge for noget5. begynde at bruge/udnytte nogetNär tar du ut din semester i år? - I mars tror jag
Hvornår skal du ha´ ferie i år? - I marts tror jeg nokSærlige udtryk:Ta ut skatt på, lägga skat på
См. также в других словарях:
spendere — spen|de|re vb., r, de, t (give ud, betale, bruge penge el. tid) … Dansk ordbog
Geld — 1. Ach, nun fällt mi all mîn klên Geld bî. (Brandenburg.) Ein Ausruf, der häufig erfolgt, wenn jemand durch irgendeinen Umstand an etwas erinnert wird, was er hätte thun sollen, aber bisher zu thun vergessen hat. 2. All wîr1 Geld, dat et Wîf nig… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
spendere — verb., r, de, t spendere noget på nogen eller noget = give penge eller andet af værdi ud på nogen eller noget; = bruge, traktere; han spenderede en fin middag på os; spendere penge på nyt tøj … Danske encyklopædi
realisere — re|a|li|se|re vb., r, de, t (virkeliggøre; sælge for at få rede penge); realisere et ønske; realisere varebeholdningen; realisere sig selv (bruge sine evner fuldt ud) … Dansk ordbog
Geschäft — 1. Alle Geschäfte sind ehrlich, wenn man sie ehrlich treibt. »Die Geschäfte sind, wie man sie treibt, die Gesetze so, wie man sie liest.« (Bertram, 44.) 2. Besser ein klein Geschäft, das ernährt, als ein grosses, das verzehrt. Ein hebräisches… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Handwerk — 1. Achttein (achtzehn) Handwark is nägentein (neunzehn) Unglück. – Eichwald, 730; für Oldenburg: Firmenich, I, 233, 52; für Mecklenburg: Raabe, 185. 2. Alle Handwarken sünd smerig. – Hauskalender, II; Bueren, 24. 3. Alle Handwerck dienen einem… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Rath — 1. A richtiger Roath: drei Bauern, sechs Stiefel. (Rott Thal.) 2. Alle wissen guten Rath, nur (der) nicht, der ihn nöthig hat. – Gaal, 1279; Körte, 4913; Simrock, 8104. Schwed.: Alla weta god råd förutan den i wåndan står. (Grubb, 19.) 3. Alles… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Tag — 1. Alen Doach hîsch, äs mäkest hîsch; un Sangtich hîsch, dâd äs hîsch. (Siebenbürg. sächs.) – Schuster, 368. 2. All Dag is ken Joarmarkt. (Strelitz.) 3. All Dage is kîn Sonndag (kîn Karkmess, sün kîn Fangeldage). (Oldenburg.) 4. All Doag wat Nîgs … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
